SPÆNDENDE NYHEDER
Lone Mette Havemøbelsæt - Ø: 130 cm
Markedsparasol - 4x4 meter - Trælook - Sand
Tika Stabelstol m/teak og textilene - 2. Sortering
Nori Geneve Dusty Havemøbelsæt - 90x205 cm
Ronja Mette Havemøbelsæt - 90x160 cm
Fanø Fejø Keramik Havemøbelsæt - 90x195 cm -...
Pelle Pergola Pavillon Portimao - 3x3 meter - Grå
Nori Havebord - 90x150 cm - Gråhvid/Trælook
Cane-line Hyde, Hængeparasol, Tilt, 3 x 4 m,...
Cane-line Derby Stol - Natural
Noah Havebord - 90x199 cm - Sort/Teaklook
Cane-line Ocean Stabelstol - Soft Rope - Sand
Cane-line Derby Stol - Soft Rope - Taupe
Samsø Derby 110 cm Havemøbelsæt - Grå
Lykke Mette Cafésæt - 70x70 cm
Havemøbler til alle årstider
Der findes næsten ikke noget bedre end at opholde sig ude, når vejret tillader det. Derfor er det også vigtigt, at du altid har pæne og komfortable havemøbler, du kan slænge dig i, når den store viser står på afslapning. Hos Havemøbelland har vi altid et hav af gode tilbud på havemøbler, og vi står altid klar til at tilbyde dig en god handel, når haven og terrassen skal have nyt liv. Du kan også kigge forbi – i butikkerne eller på hjemmesiden – og lade dig inspirere af vores altid store udvalg af havemøbler.
Vi har i flere årtier hjulpet danskerne til bedre stunder i haven og på terrassen, og vi har titusindvis af tilfredse kunder i kølvandet. Vi er stolte af at have en femstjernet score på TRUSTPILOT, som udløser vurderingen ’fremragende’. Dét, mener vi ydmygt, skyldes vores store fokus på kvalitetshavemøbler, god service og stærke priser...
Vælg de rigtige havemøbler
Der er mange overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber nye havemøbler, for det bør ikke alene være pris og udseende, der er afgørende for din beslutning. Gør dig nogle tanker om, hvordan I bruger jeres have og terrasse. Er det en udendørs spisestue, eller er det en udendørs dagligstue, I helst vil have. En lav lounge er fantastisk til læsning, afslapning og et godt glas vin, mens det straks er lidt mindre behageligt at indtage grillmaden så tæt på jorden.
Omvendt er en model, der minder om en spisestue god til mad og drinks, mens den måske ikke er optimal at tilbringe hele dagen i med en god bog. Har du plads og penge til begge dele, er det naturligvis at foretrække, men mange er tvunget til at vælge det ene eller andet. Omvendt findes der også havemøbler, du kan være komfortabel i, når du spiser såvel som læser – selvom du stadig sidder oprejst.
Et rundt havebord giver en fantastisk hygge og dynamik, men det stiller nogle krav til indretningen på din terrasse. Skal du have et havebord, der kan forlænges, og vil du have muligheden for at kunne klemme flere gæster ind med en bænk? Mulighederne er mange, og udvalget er heldigvis enormt.
Vælg de rigtige hynder
Med de rigtige møbeltyper er du halvvejs i mål. Du skal bare lige tage stilling til materialevalget og ikke mindst komforten. Dit valg af hynder er nemlig vigtigt for, om du for alvor bliver glad for dine havemøbler. Vi har også hyndebokse i et væld af materialer.
Du bør ikke kun have i tankerne, hvor godt du sidder, når du vælger dine hynder. Det er nemlig også vigtigt, at hynderne kan holde til livet på din terrasse.
De fleste af vores hynder er lavet af uorganiske materialer som dralon og polyester.
Vi står altid klar til at hjælpe og vejlede dig i materialevalg, uanset om du er gæst i vores butikker eller webshop.
Find det rigtige materiale
Materialevalget er også vigtigt at overveje, inden du investerer i nye havemøbler. Nogle havemøbler kræver pleje og overdækket overvintring, mens andre kan tåle den danske vinter. Det er helt dig, din smag, din pengepung og dit ambitionsniveau for vedligeholdelse, der bør være det afgørende, når du vælger nye havemøbler.
Teak har i årtier været et stilsikkert og populært valg. Teak er en hård, smuk og eksotisk træsort med klare aftegninger og detaljer. Det flotte teaktræ er sejlivet og skal nok overleve det danske klima længe, men uden pleje kommer det gyldne teaktræ med tiden til at fremstå gråligt. Hvis du vælger møbler i teaktræ, anbefaler vi, at du oliebehandler møblerne fra tid til anden. Det er et anseeligt stykke arbejde, der skal udføres, men det er slet ikke uoverskueligt. Og du kan være sikker på at genforelske dig i de smukke teak-møbler, når de atter fremstår som nye.
Vi forhandler kun teak-møbler, der er produceret i bæredygtigt træ, og alle vores teakmøbler har alle de rette certifikater.
Malede træmøbler er også populære, og det er et stilfuldt valg, der passer til de fleste haver og terrasser. De fleste af dem byder endda på masser af komfort. Vores malede træmøbler er af høj kvalitet, og de har været igennem en specialudviklet grundingsproces, inden de bliver lakeret af flere omgange med en kraftig maling. Dette betyder, hvis du ellers behandler dine møbler ordentligt, at du slipper for at skulle male og vedligeholde de første mange år. Husk blot at opbevare de malede møbler frostfrit hen over vinteren.
Når dine malede havemøbler så engang bliver trætte, sliber du dem bare ned og giver dem en gang maling. Så fremstår de som skinnende nye igen.
Vedligeholdelsesfrie havemøbler vinder frem over det hele, og det forstår man godt. Det er nemlig ikke alle, der har pladsen til at lade havemøblerne overvintre inden døre, og det er måske endnu færre, der gider bruge krudtet på sandpapir og pensler, når der endelig er tid til at være i haven.
Uorganiske materialer som nonwood og polyrattan kan nemlig tåle stort set alt, hvad det danske klima udsætter dem for. Bevares, en våd klud og en blød børste kan komme på tale, når møblerne er beskidte, men det er sådan cirka dét, de vedligeholdelsesfri møbler skal have af pleje.
Sådan vedligeholder du dine havemøbler
Der er stor forskel på, hvor hårdt dine møbler slides, og der er mange faktorer, som spiller ind. De vigtigste er sol og vand, så havemøbler, der står under halvtag, er i udgangspunktet mere skånet. Der er dog nogle fælles forholdsregler, du kan tage, hvis du have, at dine træmøbler skal holde længe.
Undgå jordkontakt. Bord- og stoleben, der står direkte på jorden eller græsset, suger fugt til sig, og så går de hurtigere i forrådnelse.
Led regnen væk. Bordplader og siddeflader kan med fordel tippes lidt, når du ikke bruger dem. Så løber vandet nemlig hurtigere af, når det regner.
Malede havemøbler kan ikke tåle at stå udenfor om vinteren. Vi anbefaler, at du opbevarer dem i et uopvarmet rum, eksempelvis en garage eller et kælderrum, når vinteren raser. Møblerne skal ikke dækkes til, for træet skal kunne ånde.
Nonwood skal sådan set bare vaskes af med sæbevand, men du bør være opmærksom på, at glas kan virke som brændglas, hvis det står direkte på nonwood-overflader i skarpt sollys. Det kan give permanente mærker i bordpladen. Vi anbefaler derfor, at du bruger bordskånere eller dækkeservietter.
Polyrattan skal blot rengøres med en klud og en blød børste og en mild sæbe såsom CAVO Polywash.
Sørg for skyggen
Det gode haveliv handler ikke kun om at sidde godt. Nogle gange er det vigtigt at kunne skærme sig lidt fra vind og vejr, og vi er leveringsdygtige i et væld af skyggende løsninger, hvad end du er til parasoller, pavilloner, markiser eller pergolaer.
En parasol er i sagens natur en relativt lille og fleksibel løsning, når du skal have lidt skygge i haven eller på terrassen. Vi har et bredt udvalg i bordparasoller, markedsparasoller og hængeparasoller. Vi har endda halve parasoller til vægge og små parasoller til altaner.
En pavillon er mere permanent end en parasol, men mindre end en pergola. Det er et oplagt sted at søge hen, når solen bager nådesløst. Vores pavilloner er pæne i udtrykket og luksuriøse i materialevalget. På de fleste af vores modeller kan du lyne sider og myggenet på, så du kan få ly fra vind, vejr og insekter.
En pergola er også en flot løsning til at skabe noget skygge af mere permanent karakter. Vores modeller kommer med en smart solafskærmning med snoretræk, hvor de klassiske pergolaer traditionelt har givet skygge med planter.
Endelig kan vi altid friste med en klassisk markise, hvis ingen af ovenstående løsninger rækker.
Havemøbler til rendyrket afslapning
Det hele skal ikke gå op i mad og drikke og gæster og den slags. Nogle gange skal tiden i haven bruges på rendyrket afslapning og egoisme, og der findes sjældent bedre stunder end dem, der bliver tilbragt i en liggestol. Uanset om du hælder mest til lur, læsning eller loungestemning, så er det rart, at komforten er i højsædet, når du ligger vandret.
Vores liggestole, solsenge og solvogne er udført i materialer af høj kvalitet, og vi har altid et bredt udvalg af modeller og materialer på lager.
Møbler til altanen
Det er ikke alt haveliv, der foregår i en have, og vi har ofte tilbud på havemøbler, der er skabt til at skabe stor glæde på lidt plads. Ofte har du på altanen brug for møbler, der nemt og hurtigt kan foldes væk, når du ikke bruger dem. Vi har altid en masser møbler af høj kvalitet på lager, som er oplagte valg til et liv på din altan.
Mere end bare havemøbler
Selvom vi kalder os Havemøbelland, har vi meget mere at byde på. Plankeborde og plantekrukker. Lammeskind, lanterner og lamper. skamler og vitrineskabe. Og meget, meget mere. Det kan altid svare sig at udforske vores webshop og butikker, når du alligevel er her.