Vejledning til valg af den rette solvogn
En solvogn skal give afslapning i mange år fremover. Her guider vi dig igennem, hvordan du vælger den rette model til din have eller terrasse.
Enkelt solvogn til den personlige afslapningszone
En enkelt solvogn er den klassiske løsning, når du ønsker et sted til at nyde solen for dig selv. Den findes i mange materialer og udtryk, så den passer ind i de fleste haver og på de fleste terrasser.
Udvalget spænder bredt, om du er til solvogne med hjul, uden hjul, vedligeholdelsesfrie solvogne eller en robust og håndlavet solseng i teaktræ. Vi har det hele hos Havemøbelland.
Dobbelt solvogn til hyggeligt samvær
Ønsker du at nyde solen sammen med din partner eller en ven, er en dobbelt solseng den oplagte løsning. Vores Sandy solseng er et godt eksempel. Den er flettet i rope og kan deles på midten, så den fleksibelt kan bruges som enten én bred, dobbelt solseng eller to separate enkelte solsolsenge, alt efter behov. Derudover har vi også de populære "lovenest"som er perfekt til dig der ønsker en stor rund solseng med plads til to eller flere, derudover kan du bruge den indbygget kaleche når der er brug for skygge, til læsning, kortspil eller hvad det nu måtte være.
Er du i tvivl om, hvilken model der passer bedst til din have, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon/mail eller besøge en af vores butikker.
Gode råd om materialevalg før du køber
- Vedligeholdelsesfrit look (nonwood, aluminium, polyrattan og rope): Nonwood er et syntetisk træmateriale, der findes i flere varianter, blandt andet polywood og durafit. Det ligner ægte træ, men er modstandsdygtigt over for fugt og mug og kræver langt mindre vedligeholdelse. Sammen med aluminium, polyrattan og rope, som vores Sandy-solvogn er flettet i, er det et oplagt valg, hvis du vil slippe for slibning og olie.
- Resin fra Nardi: Vi fører også solvogne fra det italienske designbrand Nardi, som er fremstillet i resin. Resin, også kendt som polypropylen (PP), er let, langtidsholdbart, giftfrit og antistatisk og er behandlet med anti-UV-midler samt gennemfarvet med giftfrie pigmenter, så det tåler sol og vejr uden at falme. Materialet er 100 % genanvendeligt og rengøres nemt med vand og et mildt universalrengøringsmiddel.
- Klassisk teak og træ: Til dig, der elsker det naturlige træ-look, har visolvogne i teak i to kvaliteter. Kerneteak er den inderste, mest olieholdige del af stammen og kræver mindst vedligeholdelse, mens Classic Teak bør renses og olieres årligt for at holde i mange år. Begge dele patinerer smukt til en sølvgrå tone, hvis du lader træet stå ubehandlet.
- Hynder til solvognen: Nogle af vores solvogne leveres med en matchende hynde, mens de fleste kræver et separat køb af en solvognshynde i standardmål. Mål altid din solvogn op, før du vælger hynde, hvis den ikke allerede fulgte med.
Vedligeholdelse og lang levetid
God pleje forlænger levetiden på din solvogn markant, uanset materiale.
Nonwood, rope og resin rengøres nemt med vand og et mildt sæbevand. Teakmøbler holder sig flotte med en årlig rens og oliering. Uanset materiale anbefaler vi et solidt overtræk eller opbevaring i skur eller garage om vinteren. Gerne brug overtrækket i løbet af sæsonen når solvognen eller solsengen ikke bruges i længere perioder (Det er trods alt Danmark og ikke Syd Spanien) - så sikrer du dig en flot solvogn i meget lang tid.
OBS! En hyndeboks til dine solvognshynder er et must! Der er ikke noget værre end at skulle ligge sig ud på en våd hynde når man skal solbade.
Garanti, returret og levering
Alle køb hos Havemøbelland er dækket af 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vi tilbyder ikke yderligere garanti, men står 100 % bag kvaliteten af vores produkter.
Handler du for over 5.000 kr., får du fri fragt. Vi leverer i hele Danmark, både med egne biler og chauffører på store dele af Sjælland og med Danske Fragtmænd i Jylland, på Fyn, på øer og i resten af Sjælland. Enkelte varer kan have et fragttillæg, hvilket altid fremgår tydeligt på den pågældende vare. Leverer vi til en ikke-brofast ø, tilkommer der et ø-tillæg, som varierer fra ø til ø. Kontakt os for den præcise pris på din ø.
Vi leverer kun til fortovskant (kantstenslevering).
Foretrækker du selv at hente varen, kan du altid afhente gratis på vores lager i Mårum. Du får besked, så snart din ordre er klar til afhentning.
Vores returbetingelser er tydelige og gennemsigtige, så du roligt kan bestille din nye solvogn online.
Se og prøv vores solvogne i vores showrooms
Besøg en af vores fysiske butikker i Helsingør, Ballerup, Helsinge eller Lejre, og læg dig til rette. Mærk kvaliteten af materialerne, og få et stærkt tilbud direkte af vores personale. Det er altid en fordel at have mulighed for at prøve din nye solvogn af inden du bestemmer dig.








