DaneLine Adam Cafésæt - Nonwood - Ø70 cm - Grå
Find det rigtige havemøbelsæt til din terrasse
For os er det vigtigt, at du får det helt rigtige havemøbelsæt til din terrasse – derfor har vi samlet gode råd, der sikrer det rette valg til din have.
Uanset om du vælger et havemøbelsæt med rundt bord, firkantet eller aflangt bord, er det vigtigt, at der er plads til stolene omkring bordet. Vi har sammensat udvalgte havemøbelsæt i denne kategori, hvor vi har sikret, at der er plads til det valgte antal stole. Ønsker du selv at lave en kombination, kan du tage et kig på vores haveborde og havestole og sammensætte dit eget havemøbelsæt.
Som hovedregel skal du have mellem 60–70 cm pr. stol for at have tilstrækkelig luft imellem, så du kan sidde komfortabelt uden at “slås” med sidemanden. Husk dog, at meget brede stole kan kræve mere plads, og at smalle stole uden armlæn ofte kræver mindre. Har du gangareal bag stolene, bør du også afsætte ekstra plads.
Runde borde skaber nærvær
Et havemøbelsæt med rundt bord er ideelt til dig, der ønsker hyggeligt samvær med familie og venner på de dejlige sommerdage og -aftener. Her får alle mulighed for at tale sammen, da man kan se hinanden direkte – det giver en mere hyggelig og nærværende stemning end ved et langt bord.
Derudover er et havemøbelsæt med rundt bord en praktisk løsning til mindre terrasser eller altaner, hvor der ikke er plads til et langt plankebord, men hvor man stadig ønsker at kunne samle mange omkring bordet. Det er ofte lettere at tilføje en ekstra stol ved et rundt bord frem for et firkantet.
Plads til hele familien
Har du en stor familie – og endnu større, når svigerfamilien også er med? Så er et af vores haveborde med udtræk den perfekte løsning. Vi har mange skarpe havemøbelsæt tilbud med udtræksborde, både i vedligeholdelsesfrie materialer som nonwood og i naturlige materialer som teaktræ og sintreret sten. Se udvalget af udtræksborde her.
Vi har løsninger til både små og store familier, fra havemøbelsæt til 4 personer og helt op til 10 personer, både med og uden udtræk. Så står du klar til uventede gæster eller børnenes spontane besøg. Vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer til pladsen og jeres behov.
Materialeguide: Vedligeholdelsesfrit eller ægte træ?
Det evige spørgsmål: Magter jeg at vedligeholde mine havemøbler? Det kan kun du selv svare på, men vi kan give dig en ærlig og professionel gennemgang af fordele og ulemper ved vedligeholdelsesfrie materialer og havemøbelsæt træ/teak, så du kan træffe den rigtige beslutning.
Vedligeholdelsesfrit: Til dig, der vil have funktionelle møbler
Der findes mange flere muligheder for vedligeholdelsesfrie havemøbelsæt, end du måske tror. Ofte nævnes kun nonwood borde og polyrattan (plastflet), men der findes mange alternativer.
Pulverlakerede aluminiumsborde med keramik- eller stenplader kræver typisk kun almindelig rengøring. Kombinér det med stole i rope-materiale – et syntetisk materiale, som ofte er fleksibelt, hurtigtørrende og nemt at holde. Samtidig er det mindre udsat for at sprække end nogle hårde plastmaterialer. Tag et kig på mulighederne for ingen vedligeholdelse og max hygge i haven her.
Vi fører også Nardi-møbler, et italiensk design- og produktionsbrand, der lever op til betegnelsen vedligeholdelsesfrit. Bordene er produceret i resin (et holdbart plastmateriale) kombineret med pulverlakeret aluminium, der kan modstå kystnære miljøer. Stolene er fremstillet i en blanding af resin og glasfiber, hvilket giver ekstra styrke og lang holdbarhed. Et godt råd er at skylle møblerne af med vand indimellem, hvis de står tæt på havet.
Hvis du vil have et større indblik i den italienske verden af havemøbler så se hele udvalget her.
Teak/træ til dig, der ønsker varme og rustik charme
Et havemøbelsæt træ eller teak kræver en smule vedligeholdelse, hvis du vil bevare den varme glød og forlænge levetiden. Heldigvis kræver det ikke, at du er møbelsnedker – det kan gøres enkelt. Vi fører to typer teak Classic Teak og kerneteak.
Classic Teak er et mere prisvenligt alternativ og kræver behandling for at bevare holdbarheden. Det bør renses og olieres 1–2 gange årligt. læs mere om plejeprodukterne her.
Kerneteak stammer fra træets inderste del og indeholder mere naturlig olie. Det kan derfor tåle mere og kan i princippet stå ubehandlet, hvor det med tiden får en smuk sølvgrå patina. Dog forlænger regelmæssig rens og oliebehandling levetiden og bevarer den dybe, varme glød, som teaktræ er kendt for.
Investerer du et par timer om året, får du et havemøbelsæt i teak, der holder i rigtig mange år.
Oplev kvaliteten i vores showrooms
Ønsker du at mærke materialerne og prøvesidde stolene, inden du køber dit nye havemøbelsæt hos Havemøbelland? Besøg en af vores 4 butikker i Ballerup, Helsingør, Helsinge eller Lejre. Medbring gerne dine mål, så kan vi hjælpe med at vurdere bordstørrelse, plads omkring stolene og materialevalg.
Her kan du selv opleve kvalitet og komfort – og vi har næsten altid et skarpt havemøbelsæt tilbud klar. Vi står klar med en kop kaffe og professionel rådgivning.






