HAVEMØBELOVERTRÆK


Plastovertræk (Ø180x80)
HAVEMØBELOVERTRÆK

Plastovertræk (Ø180x80)

129,95 kr. 199,95 kr.
Overtræk i transparent plast. Beskytter mod regn og støv og forlænger møblets levetid. Til overdækning af havemøbler om sommeren og til vinteropbevaring. Str. Ø180x80 cm.

Overtræk til havemøbler

De danske årstider er hårde ved dine havemøbler. Store udsving i temperaturer, en fugtbalance, der hælder til den våde side, og solens skadelige stråler gør det svært for møblerne at bevare form, farver og styrke. Det kan du forsøge at dæmme op for, og et godt bud kunne være at investere i havemøbelovertræk, som vinder mere og mere indpas i disse år.

Blandt andet betyder fremkomsten af loungemøbler, at pladsen i skure, kældre og garager er blevet trang, og da de store flydermøbler for det meste er lavet i polyrattan, giver det god mening at lade møblerne overvintre under overtræk i haven.

Vi forhandler overtræk til borde og stole, sofaer, parasoller, liggestole og hængesofaer. Kan det stå ude, kan vi dække det til. Sådan da.

Du kan med fordel iklæde dine møbler overtræk i de perioder, hvor du ikke bruger dem hele tiden. Det kan være regnfulde perioder i sommeren og de tider i forår og efterår, hvor der er chance for, at havemøblerne kommer i brug. Hvis dit behov er at dække dine havemøbler til et par gange om ugen, bør du bruge lidt kræfter på at finde en løsning, der er nem og praktisk at anvende. Ellers vil dit fine overtræk hurtigt komme til at ligge ubrugt hen.

Du kan også lade dit møblement overvintre udenfor i ly af overtræk til havemøbler, men en sådan overvintring bør være forbeholdt de vedligeholdelsesfri materialer. Træ bør nemlig stadig komme inden døre, hvis det skal helskindet gennem vinteren. Vælg gerne et overtræk, der er skabt til opgaven. En presenning er måske billigere, men den vil være mere udsat for efterårets storme, ligesom den vil være mere tilbøjelig til at holde på vandet i små søer.

Sørg for, at dine møbler er helt tørre, inden du dækker dem til.

I Havemøbelland kan du finde et bredt udvalg af havemøbelovertræk i mange forskellige varianter, som passer til mange forskellige typer af havemøbler. Vi forhandler store overtræk, som du kan lægge hen over hele dit havemøbelsæt, ligesom vi forhandler enkelte overtræk – både til havestole, borde, hyndebokse, hjørnesofaer med mere.

Vi forhandler løsninger i kraftig, slidstærk polyester, som er imprægneret til en vandtæthed på 100 procent – samtidigt med, at der er ventilationshuller, så kondensen kan komme ud igen. Vi har også mere simple løsninger i klar plast, som nemt og billigt giver dine havemøbler ly for klimaet.

Tag et kig på det spændende udvalg af solide og gedigne kvalitetsovertræk til alle tænkelige behov.